Vikings XL Female

Ønsket om en særskilt afdeling for Vikingekoner/piger var stort og derfor var beslutningen forholdsvis nem. Den kvindelige del af Vikingerne så dagens lys i februar 2019. Motivationen for pigerne er motionen, hyggen og fællesskabet med andre ligesindede, der blot ønsker at tage ansvar for deres eget liv. Så længe man ønsker at indgå i og bidrage til fællesskabet, er der plads til alle, høj som lav.

Der trænes selvstændigt og fuldstændig uafhængigt af mændene. ’Females’ deler dog et sæt vedtægter, som er identisk med mændenes. Det indebærer bl.a. at du træner dig op til at deltage i Vesterskovsløbet (5,7 km). Vikings XL / Vikings XL Females er ambassadører for dette løb.

 

Forudsætningen for at blive medlem af Vikings XL Female er, at du melder dig ind i Haderslev IF, som koster 500 kr. Du får så adgang til HIF’s fællestræninger og andre træningstilbud. Derudover følger der en række løb med, som du kan deltage i uden beregning.

 

Er du interesseret i at høre mere om hvad vi kan tilbyde, så spring ind på Vikings XL Female på Facebook og se hvad vi får tiden til at gå med. For yderligere information så kontakt Lone Carl. Kontaktinformation findes under ’Vores høvdinge’