Om Vikings XL

Oprindeligt startede vi som de sorte får i klassen….de lidt for tykke drenge!

Med det som omdrejningspunkt, har vi fundet et fællesskab i motionen, træningen og ikke mindst kammeratskabet. Vi bliver vejledt indenfor kost og træning, men det drejer sig ikke nødvendigvis om at nå bestemte mål, men at finde en mening med at leve sundere. Vikings XL har dog et erklæret mål, nemlig at vi træner op til at kunne løbe Vesterskovsløbet.

 

Er vi så med i eliten? I buffet måske, men på motionssiden er udgangspunktet at vi træner og hygger og venter på hinanden! Der er selvfølgelig plads til alle der ønsker at komme i gang med motionen og vi hjælper hvor vi kan.

 

Hvad får du så ud af blive Viking i Haderslev IF? Fremfor alt tager du et ansvar for dig selv og dit liv. I kølvandet på det følger så sammenhold, nye venskaber, masser af hygge og grin og sidst men ikke mindst, motion på et plan hvor du kan være med.