Om triatlon
Haderslev Idræts-Forening er medlem af Dansk Triatlon Forbund. Derfor har vores medlemmer mulighed for at erhverve licens, hvis de ønsker at deltage i duatlon- og triatlonstævner, hvor licens er påkrævet. En lille gruppe af klubbens medlemmer benytter sig af denne mulighed.
Medlemskab i trialtlonforbundet og erhvervelse af licens er indtil andet besluttes af bestyrelsen indeholdt i klubbens ordinære kontigent. Ønsker man et tri-licens henvender man sig til formanden for motionsafdelingen, som så kan udlevere en vejledning i hvorledes man registrerer sig.
Løbetræning
Foregår på de etablerede motionsløbehold og træningstider.
Cykeltræning
Her har vi de senere år i sommerhalvåret kørt med Moltrup frivillige brandværn onsdage klokken 1900 fra Moltrup Brandstation - her bør man holde øje med FB gruppen aktive løbere, hvor der oplyses nærmere op til hver træning. Typisk varer en tur ca 2 timer og tempoet kan variere fra ca 27 kmh og opad. Øvrig spontane cykelture kan slåes op PÅ FB gruppen aktive løbere.
Der er ikke desideret vintertræning men løbende bliver der slået enkelte MTB ture op på aktive løbere.
Spinninghold er ikke etableret i vinteren 2017/2018 - men klubben er åben for det såfremt der er interesse og der melder sig en tovholder for dette.
Svømning
Foregår i Haderslev-hallen i vinterhalvåret søndage 13-15. Du kan læse mere om svømning her.

Løbetræning 3 x om ugen
Der er løbetræning hver tirsdag, torsdags-intervaller, begynderintervaller torsdag og søndag
Medlemskab af Haderslev Idræts - Forening
Du kan læse yderligere om vores mange medlemsskaber. Medlemsskabet giver dig ret til at løbe, så ofte du vil på de berammede træningstider samt benytte klubbens øvrige tilbud, herunder svømning og spinning.
Løb for Haderslev Idræts - Forening
Som medlem har du mulighed for at deltage i alle løb. Hvert år udvælges der nogle lokale løb, som klubben vil deltage i. Det er muligt at få klubtilskud, forudsat, at du løber i klubtøj (HIF t-shirt eller singlet). Klubtøjet sælges med tilskud via Sport24 i Haderslev.
Hurtigt og langsomt tempo
Der er løbehold, der løber fra under 4 min. per km til hold, der løber på 6.30 min. per km. Distancerne kan være alt fra 5-20 km. Hvis du ikke kender din hastighed, er det ikke et problem. Snak med trænerne, når du møder op - gerne 10 min. før - den første gang. Mød dem i omklædningsrummene. Eller kontakt den ansvarlige for motionsafdelingen .
Kontakt vores Tri og motionsafdeling, hvis du ønsker mere information.