1. Afd. Flyvestation Skrydstrup
 
Indbydelse med rutekort - "klik her"
 
Idrætsforeningen på Flyvestation Skrydstrup vil gerne byde alle velkommen til sæsonens 1. afd. af DGI vinter-cross.
 
Indpassage foregår via Flyvestationens Hovedvagt i tidsrummet 1230-1400. Man gør blot opmærksom på at man skal deltage i cross-løb.
Der vil være skiltet mod P-området (se kort). Kørsel til P-området ikke muligt mens løbet afvikles !
Omklædning / Bad vil være i gymnastik-salen.
Start og Mål vil være på Forhindringsbanen (se kort)
 
Startnumre vil blive udleveret foreningsvis og kan afhentes i gymnastiksalen fra kl 1230 – 1330, derefter vil det være fra Startområdet.
I området i og omkring gymnastiksalen vil der være lidt udstilling vedr. forsvarets aktiviteter, bl.a. vil ”Future Wings” fortælle lidt om uddannelse og job i Flyvevåbnet, en hundefører vil vise en bevogtningshunds evner mm.
Desuden har vi også inviteret ”Lobeshop.dk” til at komme således at der er mulighed for at få købt sig et par gode cross-sko til sæsonen, noget vinter-beklædning, et pulsur eller hvad man nu måtte mangle.
 
Selve ruten består af en lang omgang (4960 m) + en kort omgang (2430 m)(se kort).
Grønne startnumre løber en kort omgang.
Røde startnumre løber en lang omgang.
Sorte startnumre løber først en lang omgang, derefter en kort omgang.
 
Der vil være mulighed for at få vand eller en kop varm cacao umiddelbart efter løbet.
 
Kl. 1530 vil der være demonstration af en af Flyvevåbnets Crash-tendere (brandbil) sammen med en af de nye redningshelikoptere (EH-101) på boldbanen foran gymnastiksalen. Muligvis vil der også være overflyvning med 2 F-16. Denne opvisning er med det forbehold at det kan aflyses da det er ”funktioner” på vagt der deltager !
 
Vi håber med dette program at kunne give alle en god (og extra) oplevelse ifm vores debut-løb ?!
Da der jo denne dag er lidt extra at se på vil vi gerne opfordre til at man tager familien med – det er vel også godt med nogle til at heppe !
 

Webmaster: Bestyrelsen .   Copyright 2005