Referat fra generalforsamling i Haderslev Idrætsforening
Haderslev Idrætscenter, torsdag 28. februar 2008 kl. 19.00

Ialt var der 24 fremmødte.

Dagsorden:
 1. Valg af dirigent.
 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse.
 3. Beretning fra udvalgene.
 4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
 5. Forelæggelse af næste års budget, samt fastsættelse af kontingenter.
 6. Behandling af indkomne forslag.
 7. Valg til bestyrelse:
    a. Formand.
    b. 2 suppleanter.
 8. Valg af 1 revisorer.
 9. Valg af kontingent-kasserer
10. Eventuelt.

 

 


1. Valg af dirigent
Erik Nissen blev foreslået og valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og varslet i Haderslev Ugeavis

2. Bestyrelsens beretning ved Preben Beck.
Beretningen blev godkendt.


3. Beretning fra udvalgene.
Atletik ved Allan Højmark.
Årets største begivenhed var afholdelse af DM i kastemangekamp. DAF var fuld af lovord over vores gennemførelse.
DAF har efterfølgende spurgt om vi kan afholde flere stævner, hvilket vi har sagt ja til.
HIF arrangerede i efteråret et dommerkursus, hvor 6 medlemmer tog dommerkort. Disse nye dommere gennemførte til alles tilfredshed stævnet.
Mange atleter har klaret sig godt i gennem sæsonen. Allan fremhævede især Sokol Rexhepi, som er yderst ambitiøs. Senest har han opnået 3 guldmedaljer ved LM indendørs.
Vi har i HIF ikke mulighed for at tilbyde træning på højeste niveau, men kan sende de ivrigste/dygtigste til elitetræning i Aabenraa.
Vi har en fast stab af trænere på 5 personer, samt et par ekstra trænere som går ind efter behov.
Haderslev Kommune har iværksat et nyt og spændende projekt med en atletiktrailer, som kører rundt…..
HIF vil afholde 4 stævner i løbet af udendørs sæsonen, hvor især Vestdanske Mesterskaber 15. juni vil kræve en del hjælpere og dommere.

Motionsafdelingen ved Birthe Riis.
Vi har haft mange deltagere med i Aabenraa Bjergmarathon. Birthe fremhævede Lone Nicolaisen, som suverænt vandt sin gruppe.

Socialt har vi mødtes 1. tirsdag i måneden, og fortsætter fremover med det gode arrangement.
Efter 1. maj når Starttorun slutter starter løb tirsdag kl. 18.00 og torsdage 18.30.
Vi støtter deltagelse i følgende løb:
Vi har sat penge af til løbetrænerkursus.
Mogens Nielsen har lovet at stå for intervaltræning.
Vi har planer om at lave et socialt arrangement til efteråret med foredrag el.lign.

Triafdelingen ved Mogens Nielsen
De væsentligste aktiviteter er spinning og svømning. Spinning er fuldt besat med en venteliste på en håndfuld personer. De aktive er generelt meget glade for træningen.
Ved svømning er der normalt 15-20 aktive hver gang.

4. Regnskab
Kasserer Lars Christensen fremlagde regnskabet, som blev godkendt.
Vi havde et pænt overskud, som især skyldes rekord fremmøde til Frøs Vesterskov Motionsløbet samt et ekstraordinært tilskud, der stammer fra nedlæggelsen af Haderslev Samvirkende Idrætsforeninger.

5. Budget samt fastlæggelse af kontingent
Preben Beck fremlagde budgettet, hvor der lægges op til et underskud på ca. 7.000 kr.
Budgettet blev godkendt.
Bestyrelsen blev på generalforsamlingen i 2007 bemyndiget til at kunne hæve kontingentet med 100 kr. pr. medlem, hvis der var behov for det.
Bestyrelsen har på baggrund af dette besluttet at hæve kontingentet med 100 kr. pr. enkeltmedlem, 100 kr. pr. familie og uændret kontingentsats til passive. Dette blev taget til efterretning.
De nye satser er følgende: 400 kr. pr. enkeltmedlem og 800 kr. pr. familie

6. Behandling af indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.

7. Valg til bestyrelsen
a. Som formand blev genvalgt Preben Beck.
b. Som suppleanter blev Søren Thyrstrup genvalgt og Hans Hedegaard nyvalgt.

8. Valg til revisor
Som revisor blev Ida Sønderup Jensen valgt

9. Valg til kontingentkasserer
Som kontingentkasserer blev Hans Hedegaard valgt.

10. Evt.

Webmaster: Bestyrelsen .   Copyright 2005