Haderslev Idræts Forening afholder

                                  Ordinær generalforsamling 2009  

 

Mandag den 23. februar kl. 19.30

 I mødelokale 3 i Haderslev Idrætscenter Stadionvej 5.

Du må gerne melde tilbage for at fortælle, at du kommer!!! (Af hensyn til bestilling af snitter m.m.)


Dagsorden til generalforsamlingen:


 1.Valg af dirigent.
 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse.
 3. Beretning fra udvalgene.
 4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
 5. Forelæggelse af næste års budget, samt fastsættelse af kontingenter.
 6. Behandling af indkomne forslag.
    a. Der er ændringsforslag til vedtægterne – se nedenfor.
 7. Valg til bestyrelse:
    a.  Kasserer (Lars Christensen ønsker ikke at stille op til genvalg. Bestyrelsen har forslag til ny kasserer).
    b.  Sekretær (Sven Christensen modtager forslag om genvalg).
    c.  2 suppleanter.(Hans Hedegaard modtager forslag om genvalg – Søren Thystrup ønsker ikke at stille op til genvalg – Bestyrelsen har forslag.)
 8. Valg af 1 revisorer (Jan Nøjsen modtager forslag om genvalg).
 9. Eventuelt.


Forslag, der ønskes behandlet, må være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.


Ændringsforslag til vedtægter. Forslag fra bestyrelsen:

Da HSI jo som bekendt er nedlagt, foreslås flg. ændring til vores vedtægter (og lad os håbe, at det aldrig bliver aktuelt):

§ 15  - nuværende ordlyd:
Opløsning af foreningen:
Bestemmelse om opløsning af foreningen kan kun vedtages på en generalforsamling, der indvarsles med dette ene punkt på dagsordenen.
Der kræves tilslutning af mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede. Dog kan foreningen aldrig ophæves, så længe 25 stemmeberettigede medlemmer ønsker dens beståen.
Et eventuelt overskud skænkes til Haderslev Samvirkende Idrætsforeninger.
På generalforsamlingen tages endvidere bestemmelse om foreningens ejendom og formue samt afvikling af forpligtelser, dog skal simpel stemmeflertal her være afgørende.
Ovenstående med rødt fremhævet slettes.

§ 15
Opløsning af foreningen:
Bestemmelse om opløsning af foreningen kan kun vedtages på en generalforsamling, der indvarsles med dette ene punkt på dagsordenen.
Der kræves tilslutning af mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede. Dog kan foreningen aldrig ophæves, så længe 25 stemmeberettigede medlemmer ønsker dens beståen.
På generalforsamlingen tages endvidere bestemmelse om foreningens ejendom og formue samt afvikling af forpligtelser, dog skal simpel stemmeflertal her være afgørende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Webmaster: Bestyrelsen .   Copyright 2005