Frøs Vesterskov Motionsløbet
Alle ruter starter på Haderslev Stadion. Efter en lille tur på atletikbanens kunststofbelægning forlader du stadionområdet. Ad Louisevejen i nordlig retning kommer du via en rimelig stigning på beton/asfaltvej til den skønne Vesterskov. Herfra er ruterne forskellige. Dog er turen tilbage ad den samme strækning, som udturen.
Børneløbet – 2,1 km.
Lige før 1. km. for de øvrige distancer, drejes der til højre ind på vejen til militærets eksercereplads (Eksercerehuset). 50 mtr. fremme drejes der venstre om en kegle. Herefter løbes der retur af samme vej som turen ud.
Vesterskov – 5,7 km.
I indløbet til Vesterskoven, løber du til venstre ad ”Skydebanevej”, som har et godt og fastkørt underlag. Efter små 500 meter løber du til højre – stadig på ”Skydebanevej”, hvor du på den flade strækning 500 meter fremme møder væskedepotet med vand og sportsdrik.
Du følger den flade strækning på ”Linien” – højre rundt om ”Skydebanen”. Længere fremme er du ved samme sted, som du kom ind i Vesterskoven. Her skal du til venstre – ud ad skoven. Snart møder du den sidste og udfordrende del. En asfalt/betonstrækningen, som stiger pænt hele vejen ind mod Haderslev Idrætscenter. Du skal løbe samme vej, som på udturen. Det gælder også inde på stadion, hvor du skal en halv runde på atletikbanens kunststofbelægning. Snart møder du måltelt/mållinen. Du skal sørge for at aflevere din stegkode, der sidder på det udleverede startnummer. Herefter kan du afhente dit diplom i sekretariatsteltet. Du har også mulighed for at få væske og frugt.
Vesterskov – 10 km
I indløbet til Vesterskoven, løber du til venstre ad ”Skydebanevej”, som har et godt og fastkørt underlag. Efter små 500 m. drejes der mod venstre – stadig i Vesterskoven - ad Moltrupvej. Her skal du forcere en lettere stigning. I lysningen på bakken skal du lige et lille stykke ud ad Moltrupvej, hvor du efter ca. 500 m. til vendepunktet og derefter tilbage ind i skoven igen. Inde i skoven skal du til venstre et kort stykke, derefter til højre nedad ad et jævnt faldende stykke. Du skal forenden af denne stykke dreje til venstre og følge ”Svinget” på det plane forløb ad Thomashusvej. Midtvejs på Thomashusvej skal du dreje til højre ad ”Linien”. Her udsættes du for små ”pukler”, inden du når væskedepotet.
Du fortsætter på Linien og når snart fordelingsvejen, som du følger til venstre. Kort efter passerer du en mindre ”bro”, i tilslutning til denne stiger terrænet over en strækning på 75 meter. Du skal nu dreje til venstre, hvor det flader ud de næste 300 meter, herefter drejes der skarpt til højre for at møde en kraftig stigende bakke på 50 meter, hvor den afsluttende del af det udfladede bakkeforløb krones med et skarpt sving til højre, herefter fortsætter du turen med friske skridt ned mod fordelingsvejen, hvor du skal til venstre.
Længere fremme er du ved samme sted, som du kom ind i Vesterskoven. Her skal du til venstre – ud ad skoven. Snart møder du den sidste og udfordrende del. En asfalt/betonstrækningen, som stiger pænt hele vejen ind mod Haderslev Idrætscenter. Du skal løbe samme vej, som på udturen. Det gælder også inde på stadion, hvor du skal en halv runde på atletikbanens kunststofbelægning. Snart møder du måltelt/mållinen. Du skal sørge for at aflevere din stegkode, der sidder på det udleverede startnummer. Herefter kan du afhente dit diplom i sekretariatsteltet. Du har også mulighed for at få væske og frugt.
21,1 km. – halvmaraton.
I indløbet til Vesterskoven, løber du til venstre ad ”Skydebanevej”, som har et godt og fastkørt underlag. Efter små 500 m. drejes der mod venstre – stadig i Vesterskoven - ad Moltrupvej. Her skal du forcere en lettere stigning.
I lysningen på bakken skal du til venstre ud ad Moltrupvej/Nyhave. Forenden af Nyhave skal du til højre. Efter ca. 600 m. skal du til højre ind ad en mindre vej med et fastkørt underlag. Igen 500 m. fremme ligger det 1. væskedepot ca. 5 km. (vand og sportsdrik). Herefter skal du krydse en mindre befærdet vej (Errestedvej).
Efter 1 km. skal du dreje til højre, hvor du ad lidt snoede veje kommer forbi Bjerning Kirke ved 8 km. Du fortsætter nu ad en lige vej og når snart 10 km. I umiddelbart tilknytning til 10 km mærket er der det 2. depot ca. 10 km. (vand, sportsdrik, bananer) hvorefter turen fortsætter med en lettere stigning på en god og skærmende strækning indtil du møder den lille by, Rovstrup med 3. depot ca. 15 km. (vand og sportsdrik) og den gode fastkørte markvej - med singelsbelægning, hvor du møder en god stigning i terrænet.
Strækningen tilbage mod Ny og Gl. Have oplever du efter en kilometer (16 km mærket) herefter møder du igen den velkendte skyggefulde skærmende Vesterskov – terrænet er faldende for herefter at blive ganske flad, efter en forholdsvis kort strækning i Vesterskoven møder du Svinget og følger denne mod Thomashusvej (ca 18 km) på Linien møder du det 4. væskedepot ca. 18,5 km. (vand og sportsdrik) i Vesterskoven.
Med raske skridt når du hurtigt 19 km mærket og snart møder du den sidste og udfordrende del. En asfalt/betonstrækningen, som stiger pænt hele vejen ind mod Haderslev Idrætscenter. Du skal løbe samme vej, som på udturen. Det gælder også inde på stadion, hvor du skal en halv runde på atletikbanens kunststofbelægning.
Snart møder du måltelt/mållinen. Du skal sørge for at aflevere din stegkode, der sidder på det udleverede startnummer. Herefter kan du afhente dit diplom i sekretariatsteltet. Du har også mulighed for at få væske og frugt.