|
HIF atleter optræder for Kronprinseparret
Den 17. juni ankommer Kronprinseparret med Kongeskibet Dannebrog til Haderslev. Besøget inkluderer et festfyrværkeri af et idrætsshow i Haderslev Idrætscenter, hvor flere forskellige idrætsprojekter i Haderslev skal præsenteres. Et af disse projekter er "Skolerne i Bevægelse", hvor bl.a. en atletiktrailer kører rundt til Haderslev Kommunes skoler og sætter fokus på atletikkens mange discipliner i idrætstimerne. Allan Højmark er koordinator for atletiktraileren, og når denne skal præsenteres for det ærede puplikum i Idrætscentret bliver det med 9 ungdomsatleter fra Haderslev IF i fokus. På 180 sekunder skal de fremvise et nøje tilrettelagt program der illustrerer nogle af de gode ting atletiktraileren kan sætte igang på Haderslev Kommunes skoler. |
