Rekordspring og sejre til HIF-ungdom i Sommerferiedyst

Der var tirsdag aften, som afslutning på forsommerens atletiktræning, arrangeret "HIF Sommerferiedyst", som er en holdkamp mellem to hold: HIF ungdom vs. HIF forældre. Sokol Rexhepi, 15 år, stillede op med helt nye pigsko, og om det var skoene, der var medvirkende til ekstra speed og afsæt, eller om Sokol blot ramte plet på dagen skal være usagt her, men faktum er at Sokol i sit første forsøg satte en uofficiel personlig rekord i længdespring med 22 cm. da han landede på 5,90m. Men der var mere fut i skoene!!
 
Der er i "HIF Sommerferiedyst" to forsøg til hver atlet, og med op imod 50 deltagende børn og forældre, var der der masser af tilskuere, der så på da Sokol i sit andet forsøg landede på 6,00 m. Når springet regnes for uofficielt er det fordi stævnet i tirsdags ikke var anmeldt til DAF ligesom der ikke var vindmåling på rekordspringet, men dette kunne ikke tage glæden fra Sokol, der efter konkurrencen udtalte: "Lige meget om det er uofficielt - nu ved jeg at jeg kan!! Og jeg glæder mig til DM!!" 

HIF Sommerferiedysten havde som sagt god opbakning fra både forældre og ungdom. De fleste af ungdomsatleterne ser vi igen efter ferien, mens et par af de ældste, her iblandt Jonna Hansen, i hvert fald for en periode tog afsked med HIF for efter ferien at tage på efterskole.

Jonna nåede derfor lige at være med til at hive en komfortabel sejr hjem til HIF ungdomspigerne over HIF-mødrene. Pointsejren var så klar som 11.531p. til HIF ungdom og 7.835p. til HIF forældre.
Lidt mere spænding var der at finde i drengeklassen, men også her sejrede den yngste generation med 16.426p. mod 14.976p.

Webmaster: Bestyrelsen .   Copyright 2005